Gamle aviser på skærmen

Mediehuset tilbyder adgang til samtlige udgaver af Herning Folkeblad via mikrofilm

 

Gad vide, hvad der skete i Herning på befrielsesdagen i 1945? Hvad var det egentligt, byens avis skrev om Jydebrødresagen? Og mon ikke, gamle aviser kan give svar på, hvad der var hotte emner ved valgene i 1960’erne?


Uanset om det drejer sig om nysgerrighed, historisk interesse, løsning af en studieopgave eller kildemateriale til et undervisningsprojekt, så er der megen viden at hente ved at læse i gamle udgaver af Herning Folkeblad. For en avis giver et helt særligt her-og-nu-tidsbillede af virkelighed og hverdag.


Ved henvendelse i mediehuset er det muligt, via en mikrofilmfremviser kan læse gamle aviser. Flere end 600 mikrofilmruller ligger klar til brug.
Teknikken er meget let at anvende, og der er koblet en printer til mikrofilmapparatet, så man mod betaling kan printe kopier af avissider eller artikler ud til eget brug.