Herning Folkeblads historie

For mere end 140 år siden kom det første Herning Folkeblad på gaden

 

1910
Herning Folkeblads bladhus i Østergade 25. Fotograferet omkring 1910. Bag bladets samlede stab ses med bowlerhatten redaktør L.V. Bendixen.

HF Østergade 25, 1966

Folkebladets nybyggeri på Østergade 25, 1968

 

Ny facade ved 125 års jubilæet - 1994

Østergade 21, 2009Det hye mediehus stod færdigt ved 140-års jubilæet - 2009

Af Vibeke Larsen

2. juli 1869 kom den første udgave af Herning Folkeblad på gaden - under navnet »Vestjylland eller Herning Folkeblad«. Dermed kunne Herning Folkeblad den 2. juli 2009 fejre sit 140 års jubilæum. Samtidig indviede man det nye mediehus i Østergade.

  
Havde en forløber
Egentlig var Herning Folkeblad ikke den første avis i Herning. I oktober 1867 blev Ringkjøbing Amts Folketidende nemlig sendt på gaden. Den blev trykt på Silkeborg Avis. Idémanden var A. K. Jensen, som overbeviste redaktør H. S. Sørensen i Silkeborg om, at netop Herning, som voksede med voldsom kraft, måtte have behov for en avis.
Ringkjøbing Amts Folketidende udkom tirsdag, torsdag og lørdag, og det indeholdt primært stof fra Silkeborg Avis - altså det, som man i Silkeborg fik om mandagen, onsdagen og fredagen. I 1868 ændrede det navn til Herning Avis, men allerede efter et år stoppede det eventyr på grund af uenigheder blandt bagmændene. Det daværende Herning Avis havde i øvrigt intet med det senere dagblad af samme navn og med tilknytning til Indre Mission at gøre.
 

Thomas Nielsen, Herning Folkeblads grundlægger
Thomas Nielsen
Herning Folkeblads grundlægger

Udgivet af bønder
A. K. Jensen gik i stedet sammen med lærer og senere folketingsmedlem Thomas Nielsen om fra 2. juli 1869 at udgive »Vestjylland eller Herning Folkeblad«. Thomas Nielsen betragtes som Herning Folkeblads stifter.
Den første udgave af avisen var på fire sider på hver tre spalter. Redaktørerne skrev i en velkomst til læserne blandt andet: »Saa have vi da faaet et Blad igjen her i Herning, som ledes og udgives af Bønder.«
Avisen blev trykt i Vejle, hvor også den daglige redaktør, A. K. Jensen, sad. Linjen var oplysning af politisk og folkelig art. Det var hverken nyhedsformidling eller lokalstof, der stod øverst på den redaktionelle agenda dengang.
 
For mange gratister
Avisen fik kontor i Herning, men da transport dengang jo tog pænt længere tid end i dag, var det lidt halvgammelt stof, læserne fik. Det skulle jo først fragtes til Vejle, så skulle aviserne trykkes, og så skulle de tilbage til Herning, hvor bladet udkom tre gange om ugen.
Thomas Nielsen var den drivende kraft bag avisen. I 1874 udvidede avisen fra tre spalter til fire spalter på hver side, så der blev noget mere læsestof til abonnenterne. I den forbindelse bad redaktør Thomas Nielsen i avisen læserne om at støtte avisen mere, fordi en udvidelse gav større udgifter. Blandt andet opfordrede han dem til ikke at være så mange om hvert eksemplar.
»Ganske vist er vort blad det mest læste her paa egnen, enkeltvis endog det eneste, som læses, men dette forhindrer dog ikke, at man adskillige steder flokker sig saa mange om et blad, at det næsten slides op, inden det naar den sidste. Dette er ikke, som det skulle være,« skrev han og rundede af med: »Jo mere man støtter sin frisindede presse, jo mere støtter man sin egen sag!«.
 
Kun Herning Folkeblad
I 1876 fik avisen eget trykkeri i Herning. Det blev indrettet i en bagbygning i Østergade 23. Samtidig blev avisen et dagblad på to eller fire sider. Samme år blev lærer Lauritsen ved Almueskolen i Herning hyret til at tage sig af »redaksjonsanliggender«, mens Thomas Nielsen blandt andet passede sit medlemskab af rigsdagen. Det var fortsat ikke lokalstoffet, der fyldte mest i spalterne.
Fra 1879 var al trykning hentet hjem til Herning, og i august 1883 blev den første redaktør ansat, hvor det ikke kun drejede sig om et bierhverv. Det var Søren Hansen, som bestred jobbet i et halvt år, men nåede at udvide det til fem spalter på dage med to sider og fire spalter de øvrige dage.
3. december 1883 stod der for første gang kun Herning Folkeblad på forsiden af avisen. Indtil da havde den heddet »Vestjylland eller Herning Folkeblad«.
 

30.000 for hele avisen

I 1884 flyttede folkebladet i lokalerne i Østergade 19 og 21, hvor Thomas Nielsen tidligere havde etableret realskole og selv boede på 1. salen.
I 1889 tiltrådte L. V. Bendixen som redaktør. Ved Thomas Nielsens død som blot 56-årig i 1895, købte redaktør Bendixen avisen af arvingerne for 30.000 kroner.

 

Bladhus i Østergade 25

I 1906 købte Bendixen ejendommen Østergade 25, som bladet havde lejet sig ind i gennem nogle år. 
Ejendommen blev revet ned i 1966, og på grunden blev der bygget nyt bladhus, som Herning Folkeblad indviede i 1968 og har boet i indtil 2009, hvor det nye mediehus i Østergade 21 blev taget i brug.
 
Herning Folkeblad var i familien Bendixens eje frem til 1979, hvor Herning Folkeblad var i store økonomiske problemer. Ved årsskiftet 1979-80 blev hele aktiekapitalen i bladet overtaget af en fond, Herning Folkeblads Fond, der har som primært formål at sikre en fortsat udgivelse af Herning Folkeblad. Og desuden støtter almene, lokale formål. Overgangen til fondseje betragtes fortsat som den vigtigste begivenhed i Folkebladets historie, fordi det sikrede den fortsatte eksistens af den lokale nyhedsformidler.

 

Flere pluk fra historien

  • Der var intet lokalstof i den første udgave af Herning Folkeblad. Men i det andet nummer var der blevet plads til det, der dermed må være Herning Folkeblads første blå blink-historie, som vi kalder den slags i dag:

    »Natten mellem 28. og 29. f. M. brændte et Hus paa Laulunds Mark. Manden, der beboede Huset blev slem forbrændt og blev Dagen efter indlagt paa herværende Fattiggaard. Aarsagen til Ildens Opkomst kendes ikke. Der er en arresteret som mistænkt for at have paasat den.«

     
  • I 1888 fik Herning Folkeblad indlagt telefon. Med nummer 15 under Herning Central.
     
  • Siden november 1971 har Herning Folkeblad været eneste lokale dagblad i byen. Da byen havde flest aviser, var der seks. Herning Social-Demokrat lukkede i 1971, og tilbage ved årsskiftet 1962-63 lukkede Herning Avis.

     
  • I 1978 sagde Herning Folkeblad farvel til blyet, som havde været grundlaget for avisproduktionen helt fra begyndelsen i 1869.
     
  • I 1998 gik Herning Folkeblad på nettet med herningonline.dk. Siden er hjemmesiden og mediehusets nyhedsformidling på nettet relanceret adskillige gange og udvidet med e-avis. Senest har Mediehuset Herning Folkeblad lanceret aoh.dk, der både er en portal om Herning og avisens nyhedssite.
     
  • I 2002 skiftede Herning Folkeblad navn til Mediehuset Herning Folkeblad. Det skete i forbindelse med, at der blev udvidet med radio og tv. Tv er siden solgt fra, men mediehuset driver Radio M og Radio Alfa Midtjylland
     
  • I 2002 blev virksomheden udvidet med et kommunikationsbureau, som senere fik sit nuværende navn, Konceptas.
     
  • I 2004 lukkede Herning Folkeblad sit trykkeri og blev medejer af OTM Avistryk Herning-Ikast A/S og flyttede al trykning til Ikast.
     
  • I 2009 flyttede Herning Folkeblad ind i det nye Mediehus, Østergade 21.
  • I 2013 købte Herning Folkeblad Midtjyllands Avis.