Mediehuset Herning Folkeblad ejes af en selvejende fond.
Fonden har to formål; at udgive medier i Midtvestjylland samt yde støtte til gode formål indenfor Uddannelse, Kultur, Erhverv og Sport.
Udlodningerne sker til personer, virksomheder, foreninger eller institutioner, som har udvist prisværdige initiativer og som er beliggende i Midtvestjylland. Fonden udlodder løbende, samt én gang om året i form af særlige Fondspriser.
Disse er:
Midtvestjysk Kulturpris
Midtvestjysk Erhvervspris
Midtvestjysk Sportspris
Midtvestjysk Uddannelsespris
Udlodningen gives fortrinsvist på områder, hvor det offentlige ikke bidrager specielt. Der gives ikke driftstilskud.